Left tabRight tab


Om PEGI

Hvad er PEGI aldersmærkning?


PEGI er en forkortelse af "Pan European Game Information". Det er et fælles europæisk aldersmærkningssystem, med deltagelse fra seksten europæiske lande, deriblandt Danmark.

Aldersmærkerne har en vejledende karakter og er ikke bindende. Det vil sige, det er ment som en vejledning for forældre og pædagoger, når de skal afgøre, hvad der er godt og mindre godt for børnene. Det er imidlertid forældrene og pædagogerne, der kender børnene og spilsammenhængen, og som skal træffe den endelige afgørelse.

Når et spil bliver aldersmærket, udstyres det med nogle alders- og indholdsikoner. Aldersikonerne finder man på spillets forside. De angiver den aldersgruppe, spillets indhold vurderes at være passende for. Indholdsikonerne finder man på spillets bagside.

Det er vigtigt at huske, at aldersikonerne angiver skadelighed og ikke egnethed eller sværhedsgrad. For eksempel kan et fodboldspil sagtens få en 3+ vurdering, hvilket betyder, at det ikke indeholder nogen voldsomme elementer. Men det er ikke ensbetydende med, at børn på tre kan spille det.

VoldVold
Spil som indeholder varierende grader af voldelige episoder.
Stødende sprogStødende sprog
Spil som indeholder stødende sprog.
Skræmmende elementer

Skræmmende elementer
Spil som indeholder elementer, som kan virke skræmmende på små børn.

SexSex
Spil som indeholder eller skildrer sex i varierende omfang.
DrogerStoffer
Spil som skildrer eller refererer til brug af hårde stoffer.
DiskrimineringDiskrimination
Spil som indeholder diskriminerende elementer eller handling.
GamblingGambling
Spil som opfordrer til eller underviser i pengespil.